Kurser

Dansk International Sejlerskole

DISS

Kursusforløb

Inden kursusstart inviterer vi til et introduktionsmøde i København, hvor du får lejlighed til at hilse på de øvrige deltagere, samt får du udleveret materialerne til kurset. Denne aften bestiller vi også proviant, så den kan blive leveret til båden.

 Når kurset starter, mødes vi lørdag kl. 13.00 på havnen i Palma de Mallorca. Når båden er klar går vi ombord, stuver proviant og bagage, og gør klar til at sejle alt efter hvornår vi er færdige, eller bliver i havnen til næste morgen. Herfra sejler vi ud af havnen og finder en ankerplads for natten, eller bliver i havnen til næste morgen. Resten af ugen forløber typisk med teori om formiddagen, og praktiske øvelser om eftermiddagen, mens vi på skift overnatter for anker, eller går i havn. I løbet af ugen vil vi finde en havn i selve Palma by, så du kan opleve en aften i byen.

 Kurset slutter fredag aften ca. kl. 17.00, men du har mulighed for at overnatte i båden til lørdag morgen. En til to uger efter hjemkomst arrangerer vi teoretisk og praktisk prøve i København, så du kan bestå duelighedsprøverne i sejlads for fritidssejlere.

Scroll to Top